Det er meget opmuntrende, at Herlev Kommune nu går i gang med at indføre en mere tilgængelig genbrugsordning af dele af vores affald. SF har i mange år ønsket mere genbrug, kildesortering og reduktion af vores affaldsmængde, så vigtige ressourcer ikke går op i røg.
Den nye ordning indebærer en ny beholderløsning, hvor det bliver nemt at sortere genanvendelige materialer som papir, metal, plast og glas fra den daglige husholdningsaffald og ned i den 4-delte beholder
Nu har kommunalbestyrelsen vedtaget at sendes den nye affaldsordning i udbud og fra starten af 2012 begynder indførelsen af ordningen ved alle enfamiliehuse.
SF håber samtidig, at mange flere borgere også vil hjemmekompostere det grønne køkkenaffald – det kan bidrage til at reducere vores samlede husholdningsaffald betragteligt, er til gavn for miljøet og vil økonomisk spare os alle for betydelige udgifter til bortskaffelse.
Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem for SF