Udkastet til Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune hviler på et bredt funderet grundlag af et omfattende input fra børn og unge i vores uddannelsesinstitutioner, Herlevs borgere i almindelig og en grundig analyse af de seneste års trafik-uheldssituationer i Herlev.
Det er meget anerkendelsesværdigt, at debatten om utrygheden ved skolevejstrafikforholdene i 2013 er resulteret i en åben dialog om den oplevede utryghed ved flere skoleveje for byens børn og unge, og at tilkendegivelserne er blevet taget alvorligt og indarbejdet i oplægget til Trafiksikkerhedsplan.
SF og Enhedslisten har følgende forbehold:
- Forslag om at ændre målsætning 4 på s. 7:Ny tekst: ” Etablere 40 km/t hastighedszoner i alle boligområder hurtigst muligt og senest i 2020, samt arbejde for at etablere 50 km/t på Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade, evt. som intelligente hastighedstavler med 50 km/t i dagtimerne og 60 km/t i den øvrige tid”.
- Nuværende: ”Etablere 40 km/t hastighedszoner i alle boligområder og undersøge muligheden for at etablere 50 km/t på Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade”.
- Forslag om tilføjelse på side 14, næstsidste afsnit:
- Ny tekst: ”Som et led i det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde er det et mål at etablere hastighedszoner i alle boligområder hurtigst muligt og senest i 2020.”
- Forslag om tilføjelse på side 17, tredje afsnit, efter 1. punktum:
- ”Dvs. at de lette trafikanter udgør 81 % af samtlige tilskadekomne i kommunen.”
- Forslag til tilføjelse fx efter sidste afsnit s. 17:
- Det må anderkendes, at borger, forældre og børns oplevelse af utrygge trafik-lokaliteter – også når de samme lokaliteter ikke nødvendigvis viser sig i uheldsstatistikken – kan være udtryk for alvorlige trafiksikkerhedsproblemer på de pågældende lokaliteter.
- Forslag til tilføjelse s. 29 afsnit startende med ”Analysen” og s. 35 afsnit 3:
- ”Tiltag i forhold til disse tre lokaliteter vil indgå i arbejdet med projekteringen af Letbanen og deraf følgende ændringer af anlæg på Herlev Ringvej.”
- Forslag om ekstra bullet nederst s. 30:
- ”Utrygge skoleveje u. cykelstier gennemgås systematisk for at undersøge, om den fysiske indretning kan ændres, fx ved etablering af cykelstier eller andre utryghedsreducerende tiltag.”
- Forslag til rettelse s. 32 vedr. en stigning af selebrug – stigningen er vel kun 14-15 %
- Forslag til rettelse s. 38, ID 9A:
- ”Kampagner mod højresvingsuheld”
- Forslag til s. 38, ID 10C:
- ”Alternativt etablering af cykelsti på Sønderlundsvej.”
- Forslag om tilføjelse til fx s. 39, ID 28:
- ”Etablering af 40 km/t zone på hele Tvedvangen.”
- Forslag om tilføjelse s. 37 (nyt initiativ):
- ”Ændringer af stiføring/bedre oversigtsforhold ved stitunnel ved Kildegårdskolen afd. vest).”
Arly Eskildsen, kommunalbestyrelsesmedlem (SF)
Willi Bjerregaard, kommunalbestyrelsesmedlem (Enhedslisten)