Det forekommer at være en panikhandling, at borgmesteren har besluttet et ansættelsesstop i Herlev Kommune. Det sker hen over hovedet på kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget og partierne bag budgettet for 2009 og 2010. I hvert fald er SF ikke blev taget i ed, selv om SF er et af partierne bag Budget 2010 – vi er ganske enkelt ikke blevet kontaktet om sagen på noget tidspunkt.
Ansættelsesstoppet virker også overilet. De økonomiorienteringer, som kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget har fået hidtil, har ikke tydet på, at der var ubalance mellem budget og forbrug. Borgmesterens beslutning om at indføre ansættelsesstop er således et klart aftalebrud.
Ydermere forekommer det udmeldte ansættelsesstop at være meget uhensigtsmæssig, fordi det kan betyde meget tilfældige forringelser – alt afhængig af, hvor der bliver ledige stillinger. SF mener, at hvis der akut er behov for besparelser og reduktion af ansatte i kommunen, så bør det ske ud fra en grundlag analyse af, hvor sådanne besparelser i givet fald gør mindst ond, og det bør under alle omstændigheder være en politisk beslutning i kommunalbestyrelsen, så politikkerne påtager sig ansvaret for forringelserne. SF kan ikke acceptere den helt tilfældige og ustyret forringelser af servicen til borgerne.
SF deler helt borgmesterens ønske om at adressere eventuelle forringelser af velfærdsydelserne til rette vedkommende: Regeringen. Lige nu har regeringen meldt sparekrav og forringelser ud i forhold til de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. SF synes ikke, at vi på nuværende tid skal føje regeringens ønsker, men kæmpe hårdt i de kommunale fællesskaber (KL) mod regeringens forsøg på at indskrænke kommunernes velfærdsydelser til borgerne. Det slag er ikke tabt – og SF har forventninger om, at Socialdemokraterne også vil tage i den kamp. Det er da også de udmeldinger om Socialdemokraterne i Folketinget og Helle Thorning Schmidt er kommet med de seneste måneder. Lad os holde fast i det. Eller risikerer vi blot at gå regeringens ærinde.
Arly Eskildsen
Kommunalbestyrelsesmedlem for SF