Der er brug et opgør med ensidigt medicinsk orienteret kultur i psykiatrien og forandringsprocessen kan kun gå for langsom. Det er læren af overmedicineringen på PC-Glostrup og psykiatrien generelt.
Af Arly Eskildsen (SF), fmd. Psykiatriudvalget i Region Hovedstaden
Overmedicineringen i psykiatrien understreger mere end noget behovet for fornyelse og forandring af psykiatrien i Danmark. Fordi vi ikke kan acceptere den afledte sundhedsrisiko for patienterne og den manglende effektivitet i behandlingen.
Psykiatrien er under udvikling, forandringer og fornyelse i retning af recovery, rehabilitering og inddragelse af pårørende og netværk. Men der er også store lommer af gammel og forældet kultur i psykiatrien, som fastholder en kronicitetsopfattelse og har et ensidig fokus på biologisk/medicinsk behandling. Man glemmer rask væk, at den psykiatriske behandling for at være den mest effektiv skal ske i dialog og samråd med den enkelte patient, udfoldes i takt med patientens behov, ønsker og mål, og med inddragelse af patients nære pårørende og nære netværk, hvor det overhovedet er muligt.
PC-Glostrup er ikke enestående, men viser med sit ekstreme overforbrug for psykofarmaka og beroligende midler i nær-bedøvende doser, at denne behandlingsstrategi er en af de mindst effektive behandlingsformer. PC-Glostrup havde i 2011 en genindlæggelsesprocent indenfor en måned på 30,6% – næsten 50% over gennemsnittet.
Er årsagen til overmedicineringen så udtryk for, at psykiatrien er så presset på personaleressourcer, at psykiatrien for at modstå det stadig øgede pres er nødt til at gribe til ensidig satsning på medicinering og i visse tilfælde overmedicinering? Det tilkendegiver mange personer i og omkring psykiatrien, som jeg er i kontakt med. Derfor er det også rigtig at sige, at der er en stort ressourceproblem i psykiatrien, som folketinget er nødt til at tage meget alvorligt.
Vi har også et akut kapacitetsproblem indenfor børne- og ungdomspsykiatrien og ikke-psykotiske lidelser som ADHD, depression, angst og spiseforstyrrelser. Det skal løses her og nu.
Er overmedicineringsskandalen alene et udtryk for den manglende kapacitet. Det virker ikke sandsynligt, idet hele miseren er udtryk for en bevidst behandlingsstrategi – en behandlingsstrategi, som også er blevet formidlet videre via uddannelse af bl.a. yngre psykiatere i akutmodtagelserne på de øvrige psykiatriske centre i Region Hovedstaden.
Det er med andre ord udtryk for et menneskesyn, en sygdomsopfattelse og en behandlingsstrategi, som bygger på forældede forestillinger. Og det er udtryk for en kultur, som siger, at når danske sundhedsmyndigheder og politiske retningslinjer fremkommer med velunderbyggede nye tiltag, så lader man som ingenting, ryster lidt på hovedet, udtaler ”at de bor i et elfenbenstårn uden virkelighedsopfattelse” – og fortsætter derefter som man plejer. I forventningen om, at de nye tanker og strategier nok driver over af sig selv.
Sådan har det stort set været i den offentlige psykiatridebat de sidste ti år (for ikke at sige altid). Nu må vi foretage et grundlæggende opgør med bagstræberne indenfor psykiatrien. Handleplaner, visioner og politikker har vi set nok af. Nu skal der handles. Men hvordan?
Der må opstilles et klart ledelsesansvar på alle niveauer i psykiatrien. Opfylder ledelserne de opsatte visioner og mål – eller gør de ikke? Hvis ikke må nye koste få chancen for at gøre det bedre. Resultatkontrakter og-løn må afspejle om ansvaret for omstillingen af psykiatrien sker i et hurtigt og fremadskridende tempo.
Men skal det virkelig batte, er vi tvunget til at anvende den nyeste viden og erkendelser fra den internationale forskning på psykiatriområdet. Her er der afgørende nye forskningsresultater og viden, som vil kunne effektivisere den psykiatriske behandling, forbedre mulighederne for at komme sig helt eller delvis fra psykisk sygdom og markant øge livskvaliteten os mange mennesker. Det er en viden, som går meget imod den ensidige satsning på biologisk/medicinsk behandling og i stedet lægger vægt på en kombination af medicinsk behandling, terapeutisk behandling, psykosociale tiltag og inddragelse af patientens pårørende og nære netværk. Baseret på at tage afsæt i den enkelte patients sygdomsbillede, egne mål og oplevelse af, hvad der bedst hjælper i processen på det givne tidspunkt. Den traditionelle medicinering af psykisk syge passiviserer patienterne og giver mange uacceptable bivirkninger. Og det fremmer ikke den enkelte patients mulighed for at udvikle metoder til, hvordan livet med en psykisk sygdom bedst kan mestres.
Konkret må psykiatrien nu arbejde målrettet for at nedbringe brugen af vanedannende medicin, nedbringe brugen af polyfarmaci og systematisk registrere bivirkninger. Det er initiativer, som Regionsrådet i Region Hovedstaden har vedtaget i efteråret 2010, men som desværre kun langsomt er sat i værk. Efter overmedicineringsskandalen er det et arbejde, som nu intensiveres for alvor.
Ligestilling af psykiatri med somatikken vil i økonomisk forstand betyde 1,5 mia. kr. mere om året til psykiatrien. Foreløbig ser det ud til, at psykiatrien får ca. 300-400 mio. kr. tilført af ekstra ressourcer om året i de kommende år, så vi er et lille skridt på den rigtige vej.
Men det er ikke nok blot at bevillige flere penge til psykiatrien, hvis vi blot får mere af den kendte og antikverede psykiatri. En vej kunne være at afsætte ekstra midler til en fornyelse- og forandringspulje, som kan understøtte den regionale og kommunale proces mod en moderne psykiatri.